Alle indlæg af topsoe

Selvopofrende præstedatter i magasinet Grænsen

Jacob Topsøes artikel om præstedatteren, der viede sit voksne liv til den sønderjyske sag.

En række store mænd er kendt for deres kamp for danskheden i det sydlige Jylland. Hvad man måske glemmer, er, at også kvinderne har spillet en vigtig rolle i kampen. En af dem var Thyra Topsøe, hvis historie aldrig er blevet fortalt. Før nu.

Det er journalist Jacob Topsøe, der har skrevet en artikel om Thyra til magasinet Grænsen. Artiklen, som indgår i aprilnummeret 2019, bygger på breve og billeder, som præstedatteren gemte i et privat arkiv, men som har været gemt væk i 60 år.

Ved at gennemgå materialet har Jacob Topsøe, der er oldebarn af én af Thyra Topsøes søstre, stykket kvindens livshistorie sammen – helt tilbage fra det velstående barndomshjem i Hejls ved den daværende grænse til Tyskland og frem til hendes spartanske alderdom i Sorø på Midtsjælland.

En rød tråd igennem det hele er en glødende interesse og loyalitet over for Sønderjylland. Forholdene for danskheden i landsdelen betød så meget for frøken Topsøe, at hun gav afkald på den materielle tryghed, hun ellers var født ind i, og i stedet kastede sig idealistisk ind i kampen for – og finansieringen af – den sønderjyske sag. Til sidst havde hun knap nok selv en krone at leve for, og hun måtte søge legater for at klare sig gennem hverdagen.

Men kampen var langt fra forgæves. Højdepunktet kom i 1920, da Nordslesvig ved en afstemning vendte tilbage til Danmark. Af et postkort fremgår det, at Thyra Topsøe selv rejste rundt i Sønderjylland i de dage, da Genforeningen blev fejret. Til næste år er det 100 år siden, denne skelsættende begivenhed fandt sted, og bl.a. derfor er historien om kvindernes indsats for Sønderjylland meget aktuel.

Er du interesseret i at høre mere om Thyra Topsøe og samlingen på knap 2.000 fotografier og 8.125 breve – så skriv eller ring endelig. Se kontaktoplysninger her.

Foredrag afholdt i Skælskør 5. marts

Silhouetklip, der viser Vilhelm Hansen Topsøe med hustru og deres to sønner.

 

Jacob Topsøe var forleden på besøg i Historiecafeen i Skælskør for at fortælle om de gode historier, han har fundet ved at kigge nærmere på sin slægt.

Der var særlig fokus på den del af slægten, der har relationer til Skælskør og omegn.

Flere af de kendte medlemmer af Topsøe-familien stammer fra Skælskør by, hvor Søren Topsøe i en årrække var byfoged. Søren Topsøe, der er afbildet som dreng på ovenstående silhouetklip som nummer to fra venstre, fik bl.a. sønnerne Vilhelm Topsøe (redaktør, forfatter mv.) og Haldor Topsøe (kemiker og farfar til erhvervsmanden, der bar samme navn).

En anden af Jacob Topsøes slægtsgrene har forbindelse til Holsteinborg nogle kilometer øst for Skælskør. Jacob Topsøes tipoldefar Jens Theodor Kragh var præst og mødte flere gange H.C. Andersen, der var hyppig gæst på herregården Holsteinborg. En samtale mellem dem inspirerede eventyrdigteren til eventyret “Krøblingen”.

I foredraget fortalte Jacob Topsøe også om den store samling af breve og billeder, der skildrer familien fra midten af 1800-tallet og et århundrede frem.

I 2019 vil Jacob Topsøe holde andre foredrag om resultatet af hans granskning af slægten. Det vil bl.a. være i Sønderjylland, hvor hans oldemor og familie boede i slutningen af 1800-tallet og etablerede livslange venskaber.

 

Dokumentar om historisk byggeri: Vejen til den nye bro

I december 2018 færdigproducerede Topsøe Medier et dokumentarprogram om et gigantisk ingeniørprojekt: Byggeriet af den nye bro hen over Storstrømmen.

Programmet blev vist første gang 2. juledag. Det var på TV ØST, og det ligger online i en rum tid endnu:

https://www.tveast.dk/tv-ost-reportagen/tv-ost-reportagen-vejen-til-den-nye-bro

Topsøe Medier har mange års erfaring i at følge store anlægsprojekter. Således har Topsøe Medier produceret en lang række videoer til Femern A/S, der vil bygge en sænketunnel hen over Femern Bælt.

Femern-projektet har hængt lidt i håndbremsen, men byggeriet af en bro, der skal erstatte den over 80 år gamle Storstrømsbro, er allerede i gang, og selvom der ikke i 2018 er blevet sat bropiller i farvandet mellem Masnedø og Falster, så er der sket en del, og det er disse aktiviteter, som dokumentarprogrammet “Vejen til den nye bro” sætter fokus på.

Se traileren øverst i indlægget.

 

Gode historier – selvom de ikke (helt) passer

I mytejagten i Ringsted Kommune smager Kåre Johannessen blandt andet på vand fra Kilden ved Gyrstinge Sø, ligesom han besøger den sagnomspundne Hagbardshøj.

I produktionen af serien “Kåre spidder myter”, som i skrivende stund er nået til afsnit 8, er vi stødt på et væld af gode historier. Nogle har været rene misforståelser og opdigtede sagn, men enkelte har på finurlig vis også haft et stænk af virkelighed i sig. Og det gør dem særlig interessante.

Historien om sukkeret i Mønbroen er for eksempel ret fantastisk. Myten er, at den cement, der indgår i bropillerne, er blandet op med sukker. Formålet var angiveligt at underminere hele konstruktionen allerede i byggefasen. Mønbroen blev nemlig færdigbygget under Anden Verdenskrig, og nogle af de danske bygningsarbejdere havde en plan om at genere den tyske besættelsesmagt ved at lave en bro, der ikke kunne holde.

Så vidt myten. Historien er jo en lille smule ulogisk, for dels ville den strategiske gevinst ved at opføre en dårlig bro være ret så beskeden, og dels har historien jo bevist, at broen har holdt ganske udmærket. Godt nok opstod der i 00’erne behov for at renovere bropillerne for et stort millionbeløb, men ingeniørerne, som var involveret i renoveringen, fandt ingen underlige ingredienser i cementen, da de undersøgte den. I øvrigt har jeg selv interviewet en mand, som havde været med til at bygge Mønbroen, og han forsikrede, at den var bygget “solidt og godt nok”.

Mønbroen (der også bærer det noget længere navn Dronning Alexandrines Bro) regnes for at være Danmarks smukkeste bro. Og så består den ifølge myten af sukkerholdig cement! (Screenshot fra udsendelsen)

Historien om sukkeret i cementen er efter alt at dømme bare en vandrehistorie. Noget lignende kendes fra den jyske vestkyst, hvor myten har lydt, at modstandsfolk havde blandet sukker i den cement, der blev brugt til de tyske bunkere. Det er der heller ikke skyggen af belæg for.

Alligevel er der et gran sandhed i det med sukker i Mønbroen. For sukker har der faktisk været. På broen var der nemlig et rør, der transporterede sukkersaft mellem Mern og Stege! Indtil for få år siden kunne det ses ved broens rækværk, og vi har talt med ældre lokale beboere, der stadig kunne huske det sted, hvor rørledningen gik fra grøften langs vejen og ind i selve broen. Det lykkedes os ikke at finde stedet, men konklusionen er, at selvom historien om sukkeret i bropillerne er en myte, så er Mønbroen stadig en sukkerbro. Eller VAR det i hvert fald indtil for nylig.

Historien om Mønbroen er med i programmet “Kåre spidder myter – i Vordingborg Kommune”. I alt behandler programrækken ca. 60 myter fra Lolland-Falster, Møn og det halve Sjælland. Hvis man ikke får set programmerne “live” på TV ØST (de sendes på torsdage resten af året), så kan man nemt finde en genudsendelse, og ellers er der tveast.dk, hvor programmerne ligger frit tilgængelige.

Når “Kåre spidder myter” besøger Holbæk Kommune, er der både moselig, guldhorn og spøgelser på programmet. Vi besøger også Kirkebakken, der næppe har lagt jord til en kirke, selvom myten hævder det.

Slaglille-tragedien – årtiers smertelig sorg

På et sort/hvid-fotografi fra september 1993 ser man en forsamling af mennesker på kirkegården i Slaglille. De står ved monumentet over de fem polske flyvere, der mistede livet 50 år tidligere. Fem Slaglille-borgere, der døde ved samme lejlighed, er også begravet på kirkegården.

Man kunne måske tro, at det halve århundrede, som var gået, havde helet sårene hos de efterladte. Men kigger man på ansigterne på billedet, er det tydeligt, at ulykken og tabene stadig er tæt på. De 50 år har ikke fjernet sorgen.

Det er først og fremmest pårørende til de fem omkomne i huset på Stokholtsvej, man ser. Huset blev ramt, da det sønderskudte bombefly prøvede at nødlande. De af husets beboere, der opholdt sig i stueetagen, blev slået ihjel øjeblikkeligt, mens dem på 1. salen kunne redde sig ud.

Men tragedien omfattede endnu flere mennesker, for ægteparret Christensen, der boede i huset og blev dræbt den septemberdag i 1943, havde også andre børn – børn, som på det tidspunkt var ude og tjene. De bevidnede ikke ulykken med egne øjne, men nåede kort efter frem til den ødelagte ejendom, og de oplevede at blive afvist af tyskerne, da de ville redde ting ud af ruinhoben. Også for dem var dagen en rædselsdag.

Slaglille 50 år efter
Pårørende samlet til mindehøjtidelighed ved 50-året for tragedien i Slaglille 17. september 1943. Også Sorøs daværende borgmester Ivan Hansen er til stede (lige til venstre for monumentet).

Da jeg lavede dokumentaren om hændelsen i Slaglille i 1943, var Inger Fredriksson den eneste nulevende, der havde kendt familien fra Stokholtsvej. Hendes erindring om begivenheden var naturligt nok lidt udvisket af de mange år, der var gået, men hun husker dagen, hvor hun hørte om katastrofen, og hun husker den svære tid, der fulgte.

De overlevende børn fra huset i Slaglille blev nemlig midlertidigt indkvarteret i hendes hjem – hvor også den omkomne fru Christensens søster boede -, og det var en hård periode, ikke kun som følge af sorgen og traumet, men også pga. frygten for, at de forældreløse børn ville blive fjernet af myndighederne og anbragt på en institution. Sådan gik det dog ikke. Takket være en stor indsamling formidlet gennem dagspressen blev der skaffet midler til at genhuse børnene i en bolig på den nuværende Rustkammervej i Pedersborg.

I Venstres Folkeblad var billeder af de fem omkomne fra Stokholtsvej placeret øverst på forsiden.

Med tiden kom der styr på dagligdagen. Måske endda for meget styr. Efterkommerne af børnene fra Stokholtsvej fortæller samstemmende, at der ikke blev talt ret meget om tragedien. Så lidt blev der talt om den, at børnebørnene til tider troede, at 17. september 1943 var helt glemt. Det var den ikke.

De efterladte søskende samlede på små avisklip og andre ting, der havde med begivenheden at gøre. Det hele blev skjult i skuffer eller skotøjsæsker. Sorgen blev på den måde taget frem på dage, hvor der var overskud til det. Og på årsdagen.

Den 17. september forblev en særlig dag for familien. Flere af dem samledes på kirkegården i Slaglille, hvor der hvert år blev afholdt mindehøjtidelighed – og stadig bliver det. Det var en vigtig og smertefuld dag, i al sin ydre fredsommelighed. “Det var den ene dag om året, hvor mor bad mig om at køre ned og købe cigaretter,” har det ene barnebarn fortalt mig.

Fire fra Christensen-familien årtier efter tragedien: Fra venstre Viggo, Betty, Ruth og Anna. De tre førstnævnte var i huset, da det blev ramt af flyet. (Privatfoto)

Min farbror blev engang nabo til den ene af de overlevende fra Stokholtsvej, Betty Christensen. Han siger, at de aldrig talte om det forfærdelige, der var sket dengang i 1943.

Det er der egentlig ikke noget usædvanligt i, tænker jeg. På landet er der ikke tradition for at tale om dybt personlige traumer. Måske havde det endda gjort ondt værre for Betty, hvis de havde brudt tavsheden? Hvordan havde hun det egentlig med fortidens begivenheder? Jeg finder aldrig ud af det. Hun døde for en del år siden.

Men jeg ved, at hun var en af dem, der i hvert fald de første dage var allerhårdest ramt. I en avisreportage fra begravelsen i Slaglille Kirke i 1943 står der, at den unge mor besvimede under ceremonien, og at det gjorde et stort indtryk på de flere hundrede tilstedeværende i kirken. Hendes kollaps var forståeligt. Den skæbnesvangre nat havde hun befundet sig på 1. salen på Stokholtsvej sammen med sin kun to måneder gamle datter. Pludselig blev huset splittet ad af en gigantisk eksplosion, og kun med stort held fik Betty reddet sig selv og barnet ud af flammehavet. Taknemmeligheden over at have overlevet må have været stor, chokket over oplevelsen enormt, sorgen over de dræbte familiemedlemmer ubærlig.

Krisepsykologer fandtes der selv sagt ingen af på det tidspunkt. Men livet gik jo videre. Og set udefra kom søskendeflokken fra Stokholtsvej til at leve ret så gennemsnitlige liv. “De overlevende klarede sig pænt,” lød overskriften på en artikel i Dagbladet skrevet samme dag som ovenstående foto blev taget. Måske var dén udgang på tragedien den bedste, man kunne håbe på.

Fra Dagbladets omtale af 50-årsdagen 18. september 1993

Ny serie går til kamp mod gammelt vås

Kåre spidder myter

Over alt hvor vi mennesker færdes, efterlader vi os historier. Mange af dem er gode – måske endda lidt for gode. Og nu kommer de i tv!

Topsøe Medier har nemlig udviklet og produceret en programserie, hvor myter fra alle perioder af Danmarkshistorien kigges efter i sømmene. Er kirketårnene i Kalundborg virkelig bygget til minde om bygherrens elskede familie? Var der engang en giraf, der brækkede sig i en bil i Knuthenborg Safaripark? Og er Mønbroen lavet af sukker?

Historiker Kåre Johannessen drager rundt på Sjælland, Møn og Lolland-Falster og punkterer sagn, misforståelser og løgnehistorier. I alt 12 halvtimesudsendelser er det blevet til – én for hver af områdets kommuner. De vises på TV ØST på torsdage fra og med efterårsferien, men kan også ses på nettet. Titlen er “Kåre spidder myter”.

I løbet af produktionen har vi bl.a. fået hjælp af Strandhøjgård Hestevognskørsel (Lolland), NordlandATV (Jyderup), Langebæk Lokalhistoriske Arkiv, Raklev Gymnastik og Idrætsforening og Nationalmuseet. Desuden har vi kunnet drage nytte af bøger som Svend C. Dahls to udgivelser om sagn og gode historier fra det sydlige Sjælland.

Mere følger.

Hestevogn ved Birket
Ved granskningen af en myte i Birket fik vi assistance af de herlige folk fra Strandhøjgård Hestevognskørsel, som Kåre Johannessen her står sammen med.

Den forsvundne hærchef meldes i topform

Den irakiske hærchef Nizar Al-Khazraji til højre i billedet er tilsyneladende i strålende form. (Screenshot fra Twitter)

Den tidligere irakiske hærchef, der flygtede fra sin husarrest i Sorø tilbage i 2003, trives tilsyneladende fortræffeligt. Et tweet fra den kendte kuwaitiske meningsdanner Nasser Al-Duwailah ledsages af et foto af en storsmilende Nizar Al-Khazraji. Han ligner på ingen måde en jaget mand, selvom han på 15. år står på Interpols liste over eftersøgte forbrydere.

Al-Duwailahs tweet lyder i oversættelse:

“Jeg er sammen med Nizar Al-Khazraji, som var irakisk hærchef, da Irak besatte Kuwait i 1990. Vores fjendskab er væk nu. Kuwaits og Iraks befolkninger er brødre. Vi har lagt fortidens stridigheder bag os – i håb om, at krisen mellem de arabiske Golfstater snart afsluttes.”

Jeg har vist tweetet til en kender af de aktuelle mellemøstlige forhold, og han vurderer, at Al-Duwailahs møde med Al-Khazraji og efterfølgende udmelding er en del af en kampagne iværksat af den kuwaitiske regering. Målet er at genetablere normale relationer mellem de to lande her 28 år efter den irakiske invasion af Kuwait.

Nizar Al-Khazraji har spillet en vis rolle i Kuwaits nyere historie. Han var nemlig hærchef under Saddam Hussein, da invasionen blev foretaget. Men formentlig kritiserede han strategien undervejs og gav dermed reelt sig selv en fyreseddel. Derefter kom han i direkte opposition til Saddam Hussein og endte i Sorø efter flere år i landflygtighed.

I Sorø blev Al-Khazraji imidlertid surrogatfængslet, da han mistænkes for krigsforbrydelser i sin tid som hærchef. I 2003 stak han af og dukkede senere op i De Forenede Arabiske Emirater, hvor de danske myndigheder ikke ligefrem har rendt ham på dørene.

Manden er i dag 80 år eller der omkring (der er angivet lidt forskellige fødselsår i hans personlige papirer), men umiddelbart ser han jo utrolig frisk ud. Og den sukkersyge, jeg ved han er diagnosticeret med, lader ikke til at plage den glade pensionist. For et par år siden fandt jeg ud af, at han har udgivet sine erindringer.

Læs mere om hærchefen og skandalerne omkring hans ophold i Danmark her.

Tragedien i Slaglille – ny historisk dokumentar


Den 16. september 2018 kl. 19.50 er der premiere på et ambitiøst dokumentarprogram produceret af Topsøe Medier. Programmet har titlen “Tragedien i Slaglille” og omhandler en hændelse på Midtsjælland under Anden Verdenskrig, hvor hele 13 mennesker blev dræbt. Årsagen var en luftkamp mellem et allieret bombefly og en tysk natjager.

Jacob Topsøe har talt med nogle af de ganske få nulevende, der endnu kan huske, hvad der skete dengang i 1943. Ud fra de indsamlede oplysninger rekonstrueres forløbet før, under og efter den blodige begivenhed.

Dokumentaren er en halv time lang og sendes på Kanal TV ØST dagen før 75-års-dagen for tragedien. Bagefter vil den kunne ses på tveast.dk. (REDIGERET: Se programmet her.)

Topsøe Medier takker bl.a. Forsvarets Mediearkiv, NæstvedArkiverne og Sorø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv for venlig hjælp undervejs i processen.

Ruinerne af huset på Stokholtsvej i Slaglille, efter at bombeflyet havde ramt det ved en fejlslagen nødlanding tidligt om morgenen den 17. september 1943.

Nyt tv-program: Museets hemmelige magasin

En udsendelse med titlen “Tøjhusmuseets hemmelige skatkammer” landede for nylig på de danske tv-skærme.  Udsendelsen varer knap en time og omhandler oprydningen i et enormt magasin tilhørende Tøjhusmuseet.  Læs programbeskrivelsen her.

Programmet er produceret af Topsøe Medier. Optagelserne strakte sig over en periode på ni måneder og skildrede det omfattende arbejde med at registrere de tusindvis af genstande, som for en dels vedkommende var ukendte for museets egne folk. De fleste ting blev kørt til et nyt magasin, men meget havnede også på andre danske museer, og programmet følger nogle af de mennesker, der kommer på besøg i magasinet for at finde ting, de kan bruge til egne udstillinger.

“Tøjhusmuseets hemmelige skatkammer” kunne ikke være produceret uden støtte fra Forsvarets støttepulje. Topsøe Medier er meget taknemmelig for opbakningen herfra. Desuden stor tak til historiker Kåre Johannessen, der medvirker, til Tøjhusmuseets medarbejdere og til Palle Petterson, arkivar i Forsvaret.

Programmet ventes genudsendt nogle gange på dk4 i de kommende måneder.

Ny bog afslører ukendte seværdigheder

Bogen “100 ting at se – på Midtsjælland” er nu udkommet. Den er produceret af Topsøe Medier og har været adskillige år undervejs.

Her er et hurtigt kig i bogen:

Du kan læse meget mere om bogen på det website, der er knyttet til den:

100tingatse.dk

Bogens bagsidetekst:

“Findes der virkelig 100 seværdigheder på lille Midtsjælland?

Ja, det der gøre, mente journalist Jacob Topsøe – og så drog han ud for at opdage dem.

Det er der kommet en samling af korte stedportrætter ud af, forsynet med et væld af fotos.

Nogle af stederne er kendte og lige til at finde. Andre gemmer sig bag skove eller bakketoppe, men kan alligevel – eller måske netop derfor – byde på overraskende oplevelser.

Bogen er en hyldest til det prægtige Midtsjælland, men er også velegnet som guide for éndagsturisten, der søger idéer til små ture rundt i området.”