FOREDRAG

Jacob Topsøe tilbyder for tiden foredrag/oplæg inden for emnerne lokal-, grænse- og slægtshistorie. Se de grafiske præsentationer nederst på siden.

1.) Om kendte og ukendte steder på Midtsjælland. Oplægget tager udgangspunkt i Jacob Topsøes bog “100 ting at se – på Midtsjælland”. Forfatteren viser med kort og billeder vej til egnens største og mindste seværdigheder. Mere om bogen her.

2.) Om Topsøe-slægtens særlige tilknytning til Vestsjælland. I oplægget præsenteres resultaterne af en granskning af to århundreders slægtshistorie. Det store persongalleri fører til byer som Skælskør, Sorø og Vallekilde. Undervejs støder vi på bl.a. H.C. Andersen og kong Frederik den Sjette.

3.) Om en præstedatters kamp for Sønderjylland.  At den sønderjyske sag ikke kun var en mandesag, viser historien om Thyra Topsøe (1875-1958). Hendes efterladte samling af breve og fotografier fortæller den hidtil ukendte historie om en kvinde, der levede og åndede for danskheden syd for grænsen, både før og efter Genforeningen.

Se plakaten som pdf-fil her.

 

Se plakaten som pdf-fil her.