Minidokumentar: Ny kulør på klosterkirken

Foto: Topsøe Medier
I sommeren 2019 var Sorø Kirke begravet i stilladser og presenninger. Foto: Topsøe Medier

Igennem det meste af 2019 er der blevet hamret og banket, men også kælet for detaljerne i kirken i Sorø. Det er én af de største kirkerestaureringer i Danmark i nyere tid, og i programmet ”Ny kulør på klosterkirken” kan du møde nogle af de stolte fagfolk, der skifter taget ud og puster nyt liv i de smukke kalkmalerier.

Det er Topsøe Medier, der har produceret programmet. Topsøe Medier har fulgt arbejdet fra foråret 2019, hvor arbejdet gik i gang, og til det sene efterår, hvor de sidste dele af kirkens nye tag kom på plads.

Den indvendige restaurering fortsætter langt ind i 2020, og det er ambitionen at lave en opfølgende udsendelse senere hen.

Se programmet om første del af istandsættelsen HER.

 

Unge bygger bro – mød Andreas, Karoline og Melanie

En ny Storstrømsbro er på vej – og sammen med dén: en hel del nye arbejdsliv.

Mange af dem, der arbejder på Masnedø og Nordfalster i denne tid, er nemlig unge. Praktikanter, elever, lærlinge – eller måske bare ufaglærte, der har brug for joberfaring.

Topsøe Medier har fulgt i hælene på nogle af disse unge mennesker, og det er der kommet en reportageserie ud af. Titlen er “De unge brobyggere”, og hovedpersonerne i de første afsnit hedder Andreas, Melanie og Karoline. De er hhv. 20, 24 og 27 år.

Serien sendes på TV2 Øst i løbet af december 2019 – på søndage i den bedste sendetid. Forhåbentlig kan serien fortsættes i det nye år.

 

Et spændende “gensyn” med en hjemmebane

Gunnar Krag, leder af lokalarkivet i Hejls, byder her velkommen.

Den 3. oktober 2019 var undertegnede i Hejls for at fortælle om Topsøe-slægtens tid i byen.

Hejls ligger syd for Kolding – klos op ad den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland. Her blev der kæmpet en hård kamp for danskheden 1864-1920, og min tipoldefar Frederik Vilhelm Topsøe kom til at spille en central rolle. Han arbejdede der i 15 år som grundtvigiansk præst og havde sammen med et par af de lokale storbønder stor succes med at sætte en ny dagsorden for sognet. Et af højdepunkterne var, da han stod i spidsen for indvielsen af Grundtvigsstenen på den nærliggende Skamlingsbanke i 1884.

Mit bidrag bestod i at give et – tør jeg godt sige – enestående indblik i Hejls historie. Det kunne jeg gøre, fordi jeg har gennemgået en ellers forlængst glemt samling på 8.125 breve, som for en stor dels vedkommende omhandler Topsøe-familiens tid i Hejls. Jeg læste op fra udvalgte breve og fremhævede nogle af de bedste historier derfra.

Der findes desuden en dagbog fra den ene af præstedøtrene, Thyra Topsøe. Heri fortæller hun om et gensynsbesøg i Hejls i sommeren 1888. I dagbogen indgår en del navne og steder, som Gunnar Krag – leder af lokalarkivet i Hejls – faktisk ved en hel del om. Det er meget spændende at opleve, hvordan værdien af en i forvejen interessant kilde vokser ved, at den kobles til allerede eksisterende viden.

Der står selv sagt virkelig meget i de gamle arkivalier, og der er stadig en masse gode historier fra den, som ikke er blevet videreformidlet endnu. Men jeg håber, at der kommer mere ud i den kommende tid – på tryk eller via foredrag som denne aften i Hejls.

Af de fem præstebørn var de to født i Hejls, nemlig Thyra og lillesøsteren Johanne, der her ses sammen (ca. 1882).

Aftalerne på plads: Ny bog er undervejs

Et udkast til forsiden på den kommende bog om Sydsjælland og Møn

Efter mange måneders forberedende arbejde kan Topsøe Medier nu annoncere, at der inden længe udgives en ny bog. Det bliver en slags opfølger til den velsælgende “100 ting at se – på Midtsjælland”, der udkom i april 2018. Nu er fokus på en anden region: Sydsjælland og Møn.

Er der virkelig hele 100 steder, der er værd at besøge i den del af Danmark? Det vil den videre research vise, men et gæt kunne være: Ja, det er der! Og tanken er, at bogen skal fortælle om ikke blot de i forvejen kendte seværdigheder, men også de knap så berømte, der fortjener lidt mere opmærksomhed.

Bogen ventes at udkomme i efteråret 2020. Dermed vil denne bog blive skrevet på noget kortere tid end den første i serien. Fra den første idé blev formuleret, til første eksemplar af bogen kom ud fra trykkeriet, gik der seks år.

At “100 ting at se – på Sydsjælland og Møn” kan blive realiseret, skyldes opbakning fra de fire kommuner i  området, nemlig Stevns, Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner. Desuden har projektet fået støtte fra Trelleborg Fonden i samarbejde med Sydbank. Topsøe Medier takker dem alle.

Du kan følge bogprojektet på www.100tingatse.dk.

Udsigt fra toppen af en 850 år gammel seværdighed

Udsigt fra spiret på Sorø Klosterkirke, juli 2019. Mobilfoto: Jacob Topsøe

En optagelse i Sorø den 9. juli gav mulighed for en usædvanlig udsigt ud over Sorø Akademi og Sorø Sø.

Det er fra spiret på klosterkirken, at man forkæles med det smukke syn. Spiret er ved at blive renoveret, og Topsøe Medier er i gang med at følge arbejdet. Faktisk er det hovedparten af kirken, der er ved at blive restaureret – også det indvendige -, så der er mange spændende arbejdsprocesser i gang i og på den 850 år gamle bygning.

Formentlig kommer der ikke kun en nyistandsat kirke ud af anstrengelserne, men også noget tv. 🙂

Udsendelse om krudt og kugler er set af 50.000 danskere

Det var en blandet landhandel, der var opstillet i Tøjhusmuseets gamle magasin.

Topsøe Mediers udsendelse “Tøjhusmuseets hemmelige skatkammer” er blevet set af over 50.000 danskere. I alt 10 gange er programmet blevet vist på tv-kanalen dk4.

Topsøe Medier har rettighederne til materialet og kan kontaktes i den anledning.

I løbet af 2018 producerede Topsøe Medier mere end 10 længerevarende tv-udsendelser om historiske emner. Heriblandt også om “Tragedien i Slaglille”, der fandt sted under Anden Verdenskrig. Denne udsendelse kan stadig ses på TV2 Øst’s website.

Og det kan allerede nu afsløres, at der er mere historisk dokumentar på vej!

Tøv ikke med at henvende dig til Topsøe Medier, hvis du har en idé til et tv-projekt!

Selvopofrende præstedatter i magasinet Grænsen

Jacob Topsøes artikel om præstedatteren, der viede sit voksne liv til den sønderjyske sag.

En række store mænd er kendt for deres kamp for danskheden i det sydlige Jylland. Hvad man måske glemmer, er, at også kvinderne har spillet en vigtig rolle i kampen. En af dem var Thyra Topsøe, hvis historie aldrig er blevet fortalt. Før nu.

Det er journalist Jacob Topsøe, der har skrevet en artikel om Thyra til magasinet Grænsen. Artiklen, som indgår i aprilnummeret 2019, bygger på breve og billeder, som præstedatteren gemte i et privat arkiv, men som har været gemt væk i 60 år.

Ved at gennemgå materialet har Jacob Topsøe, der er oldebarn af én af Thyra Topsøes søstre, stykket kvindens livshistorie sammen – helt tilbage fra det velstående barndomshjem i Hejls ved den daværende grænse til Tyskland og frem til hendes spartanske alderdom i Sorø på Midtsjælland.

En rød tråd igennem det hele er en glødende interesse og loyalitet over for Sønderjylland. Forholdene for danskheden i landsdelen betød så meget for frøken Topsøe, at hun gav afkald på den materielle tryghed, hun ellers var født ind i, og i stedet kastede sig idealistisk ind i kampen for – og finansieringen af – den sønderjyske sag. Til sidst havde hun knap nok selv en krone at leve for, og hun måtte søge legater for at klare sig gennem hverdagen.

Men kampen var langt fra forgæves. Højdepunktet kom i 1920, da Nordslesvig ved en afstemning vendte tilbage til Danmark. Af et postkort fremgår det, at Thyra Topsøe selv rejste rundt i Sønderjylland i de dage, da Genforeningen blev fejret. Til næste år er det 100 år siden, denne skelsættende begivenhed fandt sted, og bl.a. derfor er historien om kvindernes indsats for Sønderjylland meget aktuel.

Er du interesseret i at høre mere om Thyra Topsøe og samlingen på knap 2.000 fotografier og 8.125 breve – så skriv eller ring endelig. Se kontaktoplysninger her.

Foredrag afholdt i Skælskør 5. marts

Silhouetklip, der viser Vilhelm Hansen Topsøe med hustru og deres to sønner.

 

Jacob Topsøe var forleden på besøg i Historiecafeen i Skælskør for at fortælle om de gode historier, han har fundet ved at kigge nærmere på sin slægt.

Der var særlig fokus på den del af slægten, der har relationer til Skælskør og omegn.

Flere af de kendte medlemmer af Topsøe-familien stammer fra Skælskør by, hvor Søren Topsøe i en årrække var byfoged. Søren Topsøe, der er afbildet som dreng på ovenstående silhouetklip som nummer to fra venstre, fik bl.a. sønnerne Vilhelm Topsøe (redaktør, forfatter mv.) og Haldor Topsøe (kemiker og farfar til erhvervsmanden, der bar samme navn).

En anden af Jacob Topsøes slægtsgrene har forbindelse til Holsteinborg nogle kilometer øst for Skælskør. Jacob Topsøes tipoldefar Jens Theodor Kragh var præst og mødte flere gange H.C. Andersen, der var hyppig gæst på herregården Holsteinborg. En samtale mellem dem inspirerede eventyrdigteren til eventyret “Krøblingen”.

I foredraget fortalte Jacob Topsøe også om den store samling af breve og billeder, der skildrer familien fra midten af 1800-tallet og et århundrede frem.

I 2019 vil Jacob Topsøe holde andre foredrag om resultatet af hans granskning af slægten. Det vil bl.a. være i Sønderjylland, hvor hans oldemor og familie boede i slutningen af 1800-tallet og etablerede livslange venskaber.

 

Dokumentar om historisk byggeri: Vejen til den nye bro

I december 2018 færdigproducerede Topsøe Medier et dokumentarprogram om et gigantisk ingeniørprojekt: Byggeriet af den nye bro hen over Storstrømmen.

Programmet blev vist første gang 2. juledag. Det var på TV ØST, og det ligger online i en rum tid endnu:

https://www.tveast.dk/tv-ost-reportagen/tv-ost-reportagen-vejen-til-den-nye-bro

Topsøe Medier har mange års erfaring i at følge store anlægsprojekter. Således har Topsøe Medier produceret en lang række videoer til Femern A/S, der vil bygge en sænketunnel hen over Femern Bælt.

Femern-projektet har hængt lidt i håndbremsen, men byggeriet af en bro, der skal erstatte den over 80 år gamle Storstrømsbro, er allerede i gang, og selvom der ikke i 2018 er blevet sat bropiller i farvandet mellem Masnedø og Falster, så er der sket en del, og det er disse aktiviteter, som dokumentarprogrammet “Vejen til den nye bro” sætter fokus på.

Se traileren øverst i indlægget.

 

Gode historier – selvom de ikke (helt) passer

I mytejagten i Ringsted Kommune smager Kåre Johannessen blandt andet på vand fra Kilden ved Gyrstinge Sø, ligesom han besøger den sagnomspundne Hagbardshøj.

I produktionen af serien “Kåre spidder myter”, som i skrivende stund er nået til afsnit 8, er vi stødt på et væld af gode historier. Nogle har været rene misforståelser og opdigtede sagn, men enkelte har på finurlig vis også haft et stænk af virkelighed i sig. Og det gør dem særlig interessante.

Historien om sukkeret i Mønbroen er for eksempel ret fantastisk. Myten er, at den cement, der indgår i bropillerne, er blandet op med sukker. Formålet var angiveligt at underminere hele konstruktionen allerede i byggefasen. Mønbroen blev nemlig færdigbygget under Anden Verdenskrig, og nogle af de danske bygningsarbejdere havde en plan om at genere den tyske besættelsesmagt ved at lave en bro, der ikke kunne holde.

Så vidt myten. Historien er jo en lille smule ulogisk, for dels ville den strategiske gevinst ved at opføre en dårlig bro være ret så beskeden, og dels har historien jo bevist, at broen har holdt ganske udmærket. Godt nok opstod der i 00’erne behov for at renovere bropillerne for et stort millionbeløb, men ingeniørerne, som var involveret i renoveringen, fandt ingen underlige ingredienser i cementen, da de undersøgte den. I øvrigt har jeg selv interviewet en mand, som havde været med til at bygge Mønbroen, og han forsikrede, at den var bygget “solidt og godt nok”.

Mønbroen (der også bærer det noget længere navn Dronning Alexandrines Bro) regnes for at være Danmarks smukkeste bro. Og så består den ifølge myten af sukkerholdig cement! (Screenshot fra udsendelsen)

Historien om sukkeret i cementen er efter alt at dømme bare en vandrehistorie. Noget lignende kendes fra den jyske vestkyst, hvor myten har lydt, at modstandsfolk havde blandet sukker i den cement, der blev brugt til de tyske bunkere. Det er der heller ikke skyggen af belæg for.

Alligevel er der et gran sandhed i det med sukker i Mønbroen. For sukker har der faktisk været. På broen var der nemlig et rør, der transporterede sukkersaft mellem Mern og Stege! Indtil for få år siden kunne det ses ved broens rækværk, og vi har talt med ældre lokale beboere, der stadig kunne huske det sted, hvor rørledningen gik fra grøften langs vejen og ind i selve broen. Det lykkedes os ikke at finde stedet, men konklusionen er, at selvom historien om sukkeret i bropillerne er en myte, så er Mønbroen stadig en sukkerbro. Eller VAR det i hvert fald indtil for nylig.

Historien om Mønbroen er med i programmet “Kåre spidder myter – i Vordingborg Kommune”. I alt behandler programrækken ca. 60 myter fra Lolland-Falster, Møn og det halve Sjælland. Hvis man ikke får set programmerne “live” på TV ØST (de sendes på torsdage resten af året), så kan man nemt finde en genudsendelse, og ellers er der tveast.dk, hvor programmerne ligger frit tilgængelige.

Når “Kåre spidder myter” besøger Holbæk Kommune, er der både moselig, guldhorn og spøgelser på programmet. Vi besøger også Kirkebakken, der næppe har lagt jord til en kirke, selvom myten hævder det.