Tragedien i Slaglille – ny historisk dokumentar


Den 16. september 2018 kl. 19.50 er der premiere på et ambitiøst dokumentarprogram produceret af Topsøe Medier. Programmet har titlen “Tragedien i Slaglille” og omhandler en hændelse på Midtsjælland under Anden Verdenskrig, hvor hele 13 mennesker blev dræbt. Årsagen var en luftkamp mellem et allieret bombefly og en tysk natjager.

Jacob Topsøe har talt med nogle af de ganske få nulevende, der endnu kan huske, hvad der skete dengang i 1943. Ud fra de indsamlede oplysninger rekonstrueres forløbet før, under og efter den blodige begivenhed.

Dokumentaren er en halv time lang og sendes på Kanal TV ØST dagen før 75-års-dagen for tragedien. Bagefter vil den kunne ses på tveast.dk. (REDIGERET: Se programmet her.)

Topsøe Medier takker bl.a. Forsvarets Mediearkiv, NæstvedArkiverne og Sorø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv for venlig hjælp undervejs i processen.

Ruinerne af huset på Stokholtsvej i Slaglille, efter at bombeflyet havde ramt det ved en fejlslagen nødlanding tidligt om morgenen den 17. september 1943.

En tanke om "Tragedien i Slaglille – ny historisk dokumentar"

  1. Jeg vil gerne høre hvordan det er muligt at få en kopi af programmet ? Min farmor medvirker som kusine til de dræbte i huset. Hun har ikke set programmet og har hverken internet eller mulighed for streaming.

Skriv et svar til Katrine Østergaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.