De sidste skridt mod Grundloven: 30. maj 1849

I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.

I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.

For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.


Møde i statsrådet onsdag d. 30. maj 1849 kl. 12

Et forholdsvis kort statsrådsmøde.

Fra krigen meldes blot om, at dampskibet Geiser er sendt til Nordsøen.*

Civillisten – drøftet i statsrådet 23. maj – vedtages endeligt.

Konseilspræsident Moltke kommer ind på det penible spørgsmål om Slesvigs status i forhold til den kommende grundlov. Loven vil få navnet ”Grundlov for Danmarks Rige”, men hvordan vil dét blive udlagt? Som at man vil inkorporere Slesvig i Danmark – eller omvendt, at man vil opgive Slesvig? Det er en følsom sag, og løsningen vil kunne debatteres længe. Men i Statsrådet er man bevidst om, at vedtagelsen af grundloven ikke må blive forsinket af dette. Derfor vælger man på pragmatisk vis at tilføje et forbehold eller – som det udtrykket i referatet – ”at udtale en Reservation i Grundloven Slesvig betræffende”.**

Læs om det foregående statsrådsmøde her.


*) Geiser var et armeret dampskib, blot fire år gammelt på dette tidspunkt. Det havde været i kamp ved Eckernförde 5. april, hvor det var blevet beskadiget. Bedre gik det ved Helgoland to måneder senere.

**) Den indledende tekst til Junigrundloven – inklusive forbeholdet for Slesvig – kom til at lyde: ”Efterat Vi af fri Kongelig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overeensstemmelse med Vort troe folk at lade udgaae en ny Grundlov for Danmarks Rige, (…), saa have Vi nu – dog med Forbehold af at Ordningen af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet – vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Os og Vore Efterfølgere paa den danske Throne ubrødeligen skal holdes.”

Krigsskibet Geiser, der ses til venstre i billedet, deltog med succes i søslaget ved Helgoland 4. juni 1849. Et slag, der ikke skal forveksles med det mere berømte Slaget ved Helgoland 15 år senere. Men ligheden mellem de to slag er, at de gik Danmarks vej og bidrog til at sikre det danske herredømme til søs.