Hvis du ikke har hørt om forfatteren og journalisten Vilhelm Topsøe (1840-1881), så skyldes det hovedsageligt én mand: litteraturguruen Georg Brandes. Brandes afskyede Vilhelm Topsøe som person, og han erklærede åbent, at han af den grund ikke ville fremhæve Topsøe som en af tidens største forfattere. Den nedprioritering har sat sit præg på litteraturhistorien helt frem til i dag.
I den netop udkomne bog “Den unge Vilhelm Topsøe” argumenteres for, at Topsøe blev behandlet usagligt, og at der litterært er en hel del at komme efter hos ham. Først og fremmest var Topsøe nyskabende ved at følge naturalismens principper. De bestod kort fortalt i nøgternhed og præcision i skildringer af personer og handlinger.
Det spektakulære er til gengæld nedtonet i de topsøeske værker – modsat hans egen tilværelse, der bød på en del drama, kulminerende en dag på Christiansborgs gange, hvor Topsøe langede et rigsdagsmedlem en lussing. Dramatisk var også det pludselige punktum for hans liv, netop som han stod på sin karrieres tinde.
Læs mere om dette i Jacob Topsøes omtale af bogen “Den unge Vilhelm Topsøe”, der – for at gøre det hele endnu mere kompliceret – er skrevet af Vilhelm Topsøe. Klik her.
Så er andet bind af “På sprængfarlig mission” officielt på gaden! Ni nye beretninger om mine- og ammunitionsrydning – i Danmark og i udlandet. Rigt illustreret, med billeder fra de missioner, der skildres. Læs om rydning af miner og bomber i Afrika og Asien, men også på hjemlige breddegrader. Bl.a. fortælles om det største minerydningsprojekt på dansk jord i nyere tid. Bestil her på Topsoemedier.dk – eller på din foretrukne bogportal fra 1. april.
Dagen efter at “Grønlands hvide guld” var blevet offentliggjort, skrev Jacob Topsøe et opslag på Facebook, hvor han med udgangspunkt i sin tipoldefars fætter, Haldor Topsøe, kritiserede nogle pointer i DR’s dokumentar.
Der lød opfordringer til, at kritikken skulle forsøges udbredt i et lidt større forum, og således endte en udvidet version af teksten som kronik i avisen Sjællandske.
DR har i oktober 2024 sat fokus på Danmarks rolle i internationale krigsindsatser, herunder på Balkan. Men allerede sidste efterår udkom Topsøe Mediers bog om mine- og ammuntionsrydning, og heri kunne man også læse om voldsomme oplevelser i Eksjugoslavien i 1990’erne.
Nu kan du finde hele kapitlet her på Topsøemedier.dk. Jeg håber, det giver dig lyst til at købe bogen. Og har du allerede gjort det? Så glæd dig til nummer to, for der er en opfølger på vej!
Der var nyforelskelse og storpolitik på programmet, da journalist Jacob Topsøe den 29. februar 2024 gæstede Egedal Kirkes foredragssal.
Han er tiptipoldebarn af den præst, Peter Elias Hall, der boede med sin familie i Karlebo præstegård fra 1854 til 1863.
For få år siden fandt Jacob Topsøe frem til flere tusind breve og billeder tilhørende den gamle præsteslægt. De giver ikke blot et enestående indblik i livet i en præstegård i sidste halvdel af 1800-tallet. De rummer også masser af Danmarkshistorie, for familien Hall havde nære bånd til både kongehuset, Christiansborg og landets mest berømte kulturpersonligheder.
Den 1. december 2023 udkom bogen “På sprængfarlig mission”
Nogle af verdens mest grusomme våben er dem, du ikke kan se. De ligger i jorden eller i vandet – og eksploderer med voldsom kraft, så snart de aktiveres.
I krig kan miner og skjulte bomber være dødbringende. Men det kan de også være selv mange år efter krigenes afslutning. Derfor er der brug for modige mennesker, der tør tage kampen op med dem.
En række af disse mennesker kan du møde i bogen “På sprængfarlig mission”. De beretter om de mest udfordrende missioner, de har været på i deres arbejde. Enten her i Danmark eller under fremmede himmelstrøg.
“På sprængfarlig mission” er på 103 sider og er forsynet med mange billeder fra de medvirkendes egne missioner. Den vejledende udsalgspris er kr. 199,-. Bogen, der udkom officielt 1. december, kan bestilles via de velkendte bogportaler eller ved at kontakte Jacob Topsøe. Se også bogens website www.minerydderne.dk.
Det bliver formentlig på datoen 1. december 2023, at Topsøe Mediers nye bog “På sprængfarlig mission” udkommer. Bogen er på godt 100 sider og rummer fortællinger om mine- og ammunitionsrydning. Den er rigt illustreret, bl.a. med fotos, som bogens medvirkende selv har taget på deres missioner.
Mine- og ammunitionsryddere er ellers ikke dem, der stjæler flest overskrifter i de daglige nyheder. Men de udfører et uhyre vigtigt arbejde – dels mens en krig raser, og dels når den er slut, og der skal ryddes op.
Miner og ueksploderede bomber kan blive liggende i årtier og være til fare for civilbefolkningen. Det gælder ikke kun til lands, men også til vands, hvor eksempelvis fiskere kan få gamle søminer i deres net. Det kræver stor ekspertise – og en god portion koldblodighed – at lokalisere og uskadeliggøre disse miner, der ofte har flere hundrede kilo sprængstof i sig.
Hvordan det konkret foregår, kan du læse om i “På sprængfarlig mission”, hvortil der også er knyttet et website: www.minerydderne.dk. Klik dig endelig derind, og læs mere!
Indenfor få uger udkommer en ny bog fra Topsøe Medier. Den vil handle om minerydning – en vigtig, men noget overset del af de opgaver, som Forsvaret varetager.
I bogen skal vi møde en række erfarne mine- og ammunitionsryddere. De fortæller om de missioner, som har gjort størst indtryk på dem. Missionerne har fundet sted såvel i Danmark som under fremmede himmelstrøg.
Bogens titel er “På sprængfarlig mission” – med undertitlen “Personlige beretninger om mine- og ammunitionsrydning i nye og gamle krigszoner”.
Det bliver udgivelse nummer tre fra Topsøe Medier. De to forudgående havde den fælles titel “100 ting at se”. Dem kan du læse mere om på websitet 100tingatse.dk, hvor man også kan bestille bøgerne.
Den første udmelding gik på, at der ikke var noget at komme efter. Ved et pressemøde 17. marts 2003 udtalte Birgitte Vestberg, statsadvokaten for særlige internationale straffesager:
”Det er mit indtryk, at der er gjort dét fra politiets side, der var anledning til at gøre. Der var ikke noget, der tydede på, at han ville forlade landet og ingen indikation på, at han havde ændret sine vaner. Vi har ikke haft noget som helst grundlag for at ønske ændrede restriktioner.”
Denne opfattelse er i modstrid med, hvad Nizar Al-Khazraji selv havde udtalt, og hvad flere personer med kendskab til sagen havde vurderet: Han var yderst interesseret i at komme ud af Danmark.
Jyllands-Posten 17. marts 2003
Et andet argument, der blev fremført, var, at dokumentationen for de krigsforbrydelser, som Nizar Al-Khazraji var sigtet for, ikke på det tidspunkt havde et omfang, der berettigede en traditionel varetægtsfængsling. Først ni måneder senere var sagen klar til at blive sendt videre til justitsministeren, så der kunne træffes afgørelse om at rejse tiltale.
En uge efter pressemødet kom den lettere komiske nyhed om, at Al-Khazraji blev krævet varetægtsfængslet reelt – det skulle være slut med husarrest. Kravet blev rejst med baggrund i, at manden havde ”misbrugt de vilkår, der var” – som det lød fra Frode Olsen fra statsadvokaturen. Selve sagen var uanset hvad sat i bero som følge af flugten.
Politikerne var på ingen måde tilfredse, og den 25. april afgav Folketingets retsudvalg en beretning. Heri afvistes i skarpe vendinger påstanden om, at myndighederne havde gjort nok. Samtidig blev der opfordret til, at der blev lavet tydeligere retningslinjer for håndteringen af lignende sager i fremtiden.
Her et uddrag af beretningen:
”Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) udtrykker kraftig kritik af regeringens håndtering af sagen om den krigsforbrydermistænkte irakiske hærchef og dennes forsvinden.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) finder det utilfredsstillende og kritisabelt, at der ikke var truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre, at den tidligere irakiske hærchef kunne forsvinde. Mindretallet konstaterer samtidig, at myndighedernes vurderinger med hensyn til flugtrisiko m.v. har vist sig at være forkerte, og finder det navnlig kritisabelt, at der ikke i perioden umiddelbart før krigen mod Irak blev taget skridt til at revurdere situationen. Mindretallet finder i den forbindelse, at justitsministeren bærer ansvaret for at føre tilsyn med de myndigheder, der hører under Justitsministeriet.
(…)
Mindretallet i udvalget opfordrer integrationsministeren og justitsministeren til inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser administrativt eller lovgivningsmæssigt at stramme regler og praksis for udlændinge på såkaldt tålt ophold, som er mistænkt for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller anden alvorlig kriminalitet begået uden for Danmark. Mindretallet lægger i den forbindelse vægt på, at der skal være klar hjemmel til, at personer på tålt ophold i Danmark, mod hvem der er rettet begrundet mistanke for sådan alvorlig kriminalitet, kan frihedsberøves eller på anden effektiv måde afskæres fra at unddrage sig retsforfølgning, når der skønnes at være flugtfare eller hensynet til retsbevidstheden gør det påkrævet. Efter mindretallets opfattelse er dette en naturlig følge af, hvad der er tilkendegivet i regeringsgrundlaget om personer på tålt ophold, som er mistænkt for krigsforbrydelser m.v.
Mindretallet i udvalget opfordrer endvidere regeringen til effektivt at virke for, at hærchefen bliver retsforfulgt. Mindretallet betoner, at den danske regering i den forbindelse bør være meget opmærksom på muligheden for, at hærchefen kan retsforfølges i forbindelse med et eventuelt kommende retsopgør vedrørende forbrydelser begået under Saddam Husseins regime i Irak.” (Fra: Beretning om Regeringens håndtering af sagen om den krigsforbrydermistænkte tidligere irakiske hærchef og denne forsvinden)
Den tidligere irakiske hærchef, der flygtede fra sin husarrest i Sorø i marts 2003, er blevet en populær skikkelse i Mellemøsten. Det skriver Topsøe Medier.
Sidste år medvirkede Nizar Al-Khazraji i et langt interview på tv-kanalen Al Araby, og uddrag fra dette interview er i skrivende stund blevet vist mere end 5,2 millioner gange på YouTube. Samtidig er kommentarsporene fyldt med lovprisninger af manden, der i en årrække var øverste militære leder under Saddam Hussein.
Nizar Al-Khazraji (til højre) i interview på tv-stationen Al Araby. (Screenshot)
Dermed tyder intet på, at den mistanke om krigsforbrydelser, som blev undersøgt, mens Al-Khazraji opholdt sig i Sorø, er en belastning for den nu 84-årige eks-hærchef.
Der er heller ingen indikationer af, at han er på vej til at blive udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor han menes at opholde sig hos magtfulde venner.
Dansk-kurderen Darsim Peshewa, der har fulgt hærchefsagen tæt, siden den tog fart i 2001, vurderer, at Nizar Al-Khazraji nyder stor opbakning i en række arabiske lande, også uden for den arabiske halvø. Her betragter man Al-Khazraji som en krigshelt, der kæmpede mod iranerne for den arabiske sag.
”Men der er også en del Saddam Hussein-støtter blandt hans tilhængere,” tilføjer Darsim Peshewa.
Eks-hærchefen udtaler sig især om nyere irakisk militærhistorie. For nogle år siden udgav han sine erindringer, hvor han skildrede krigen mellem Iran og Irak. Hvad angår folkedrabet på kurderne, som ligeledes fandt sted i hans tid som militær leder, er han kommet med skiftende forklaringer om sin rolle.
