Hvad var myndighedernes reaktion på eks-hærchefens flugt fra husarresten i Sorø?

Den første udmelding var, at der ikke var noget at komme efter. Ved et pressemøde 17. marts 2003 udtalte Birgitte Vestberg, statsadvokaten for særlige internationale straffesager:

”Det er mit indtryk, at der er gjort dét fra politiets side, der var anledning til at gøre. Der var ikke noget, der tydede på, at han ville forlade landet og ingen indikation på, at han havde ændret sine vaner. Vi har ikke haft noget som helst grundlag for at ønske ændrede restriktioner.”

Denne opfattelse er i modstrid med, hvad Nizar Al-Khazraji selv havde udtalt, og hvad flere personer med kendskab til sagen havde vurderet: Han var yderst interesseret i at komme ud af Danmark.

Et andet argument, der blev fremført, var, at dokumentationen for de krigsforbrydelser, som Nizar Al-Khazraji var sigtet for, ikke på det tidspunkt havde et omfang, der berettigede en traditionel varetægtsfængsling. Først ni måneder senere var sagen klar til at blive sendt videre til justitsministeren, så der kunne træffes afgørelse om at rejse tiltale.

En uge efter pressemødet kom den lettere komiske nyhed om, at Al-Khazraji blev krævet varetægtsfængslet reelt – det skulle være slut med husarrest. Kravet blev rejst med baggrund i, at manden havde ”misbrugt de vilkår, der var” – som det lød fra Frode Olsen fra statsadvokaturen. Selve sagen var uanset hvad sat i bero som følge af flugten.

Politikerne var på ingen måde tilfredse, og den 25. april afgav Folketingets retsudvalg en beretning. Heri afvistes i skarpe vendinger påstanden om, at myndighederne havde gjort nok. Samtidig blev der opfordret til, at der blev lavet tydeligere retningslinjer for håndteringen af lignende sager i fremtiden.

Her et uddrag af beretningen:

”Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) udtrykker kraftig kritik af regeringens håndtering af sagen om den krigsforbrydermistænkte irakiske hærchef og dennes forsvinden.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) finder det utilfredsstillende og kritisabelt, at der ikke var truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre, at den tidligere irakiske hærchef kunne forsvinde. Mindretallet konstaterer samtidig, at myndighedernes vurderinger med hensyn til flugtrisiko m.v. har vist sig at være forkerte, og finder det navnlig kritisabelt, at der ikke i perioden umiddelbart før krigen mod Irak blev taget skridt til at revurdere situationen. Mindretallet finder i den forbindelse, at justitsministeren bærer ansvaret for at føre tilsyn med de myndigheder, der hører under Justitsministeriet.

(…)

Mindretallet i udvalget opfordrer integrationsministeren og justitsministeren til inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser administrativt eller lovgivningsmæssigt at stramme regler og praksis for udlændinge på såkaldt tålt ophold, som er mistænkt for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller anden alvorlig kriminalitet begået uden for Danmark. Mindretallet lægger i den forbindelse vægt på, at der skal være klar hjemmel til, at personer på tålt ophold i Danmark, mod hvem der er rettet begrundet mistanke for sådan alvorlig kriminalitet, kan frihedsberøves eller på anden effektiv måde afskæres fra at unddrage sig retsforfølgning, når der skønnes at være flugtfare eller hensynet til retsbevidstheden gør det påkrævet. Efter mindretallets opfattelse er dette en naturlig følge af, hvad der er tilkendegivet i regeringsgrundlaget om personer på tålt ophold, som er mistænkt for krigsforbrydelser m.v.

Mindretallet i udvalget opfordrer endvidere regeringen til effektivt at virke for, at hærchefen bliver retsforfulgt. Mindretallet betoner, at den danske regering i den forbindelse bør være meget opmærksom på muligheden for, at hærchefen kan retsforfølges i forbindelse med et eventuelt kommende retsopgør vedrørende forbrydelser begået under Saddam Husseins regime i Irak.” (Fra: Beretning om Regeringens håndtering af sagen om den krigsforbrydermistænkte tidligere irakiske hærchef og denne forsvinden)

Læs meget mere om hærchefsagen her.

Den tidligere irakiske hærchef, der flygtede fra sin husarrest i Sorø i marts 2003, er blevet en populær skikkelse i Mellemøsten. Det skriver Topsøe Medier.

Sidste år medvirkede Nizar Al-Khazraji i et langt interview på tv-kanalen Al Araby, og uddrag fra dette interview er i skrivende stund blevet vist mere end 5,2 millioner gange på YouTube. Samtidig er kommentarsporene fyldt med lovprisninger af manden, der i en årrække var øverste militære leder under Saddam Hussein.

Dermed tyder intet på, at den mistanke om krigsforbrydelser, som blev undersøgt, mens Al-Khazraji opholdt sig i Sorø, er en belastning for den nu 84-årige eks-hærchef.

Der er heller ingen indikationer af, at han er på vej til at blive udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor han menes at opholde sig hos magtfulde venner.

Dansk-kurderen Darsim Peshewa, der har fulgt hærchefsagen tæt, siden den tog fart i 2001, vurderer, at Nizar Al-Khazraji nyder stor opbakning i en række arabiske lande, også uden for den arabiske halvø. Her betragter man Al-Khazraji som en krigshelt, der kæmpede mod iranerne for den arabiske sag.

”Men der er også en del Saddam Hussein-støtter blandt hans tilhængere,” tilføjer Darsim Peshewa.

Eks-hærchefen udtaler sig især om nyere irakisk militærhistorie. For nogle år siden udgav han sine erindringer, hvor han skildrede krigen mellem Iran og Irak. Hvad angår folkedrabet på kurderne, som ligeledes fandt sted i hans tid som militær leder, er han kommet med skiftende forklaringer om sin rolle.

Læs meget mere om sagen her.

Her i marts er det 20 år siden, at eks-hærchef Nizar Al-Khazraji flygtede fra sin husarrest i Sorø. Med flugten sluttede også undersøgelserne af de krigsforbrydelser, som han var mistænkt for at have begået.

Men sagen bør genoptages, mener dansk-kurderen Darsim Peshewa.

Han var i sin tid med til at fremlægge den dokumentation, der førte til, at den tidligere irakiske hærchef blev sigtet for forbrydelser mod den kurdiske befolkning i Nordirak. Peshewa fulgte også retsmøderne i Sorø og mener den dag i dag, at det var forkert at lægge sagen i mølposen, alene fordi det lykkedes Al-Khazraji at stikke af i marts 2003.

”Det var en stor smerte for os kurdere,” siger Darsim Peshewa til Topsøe Medier. ”Men man kan nå det endnu. Genoptage afhøringen af vidner og granske sagsakter og lade retten nå frem til en afgørelse om skyldsspørgsmålet. Han behøver ikke være til stede.”

Den folkedrabsmistænkte pensionerede hærchef antages at opholde sig i De Forenede Arabiske Emirater. Der er ingen tegn på, at den danske stat har lagt et stort pres på landet for at få Al-Khazraji udleveret.

Darsim Peshewa forventer da heller ikke, at den sigtede, der i dag er 84 år gammel, nogensinde returnerer til Danmark. Men sagen er efter Peshewas mening så speciel og så alvorlig – op mod en kvart million kurdere blev dræbt, mens Al-Khazraji ledede Saddam Husseins hær -, at de danske myndigheder bør påtage sig opgaven med at undersøge den.

Han henviser bl.a. til sager om terrorisme og forbrydelser begået under Anden Verdenskrig, hvor der er faldet afgørelser på trods af, at de anklagede var fraværende.

Darsim Peshewa var ikke selv direkte offer for de angreb med bl.a. giftgas, der gik ud over de mange tusind kurdere. Men nogle år tidligere var hans fætter og hans bror blevet henrettet af regimet, og han blev selv udsat for tortur i fængslet, inden han flygtede til Danmark. I dag bor han i Horsens.

Læs meget mere om sagen her.

I marts 2023 er det 20 år siden, at eks-hærchef Nizar Al-Khazraji flygtede fra sin husarrest i Sorø.

Og han nyder fortsat sin pensionisttilværelse blandt arabiske venner – respekteret for sin indsigt i Iraks nyere historie og med millioner af visninger på YouTube. At han mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser i Nordirak, synes ikke at belaste ham.

Men i Danmark sidder der fortsat kurdere, som var ofre for Saddam Hussein-regimets forfølgelser. De mener, at undersøgelsen af Al-Khazrajis handlinger burde genoptages, uagtet at manden selv næppe sætter sine ben i Danmark igen.

Læs reportagen med seneste status på hærchefsagen:

20 år efter flugten

Blandt Topsøe Mediers opgaver i det snart forgangne år har været redigeringen af en markedsføringsfilm produceret af Værftet.biz i Køge.

Værftet.biz er en relativt nystartet virksomhed, der ud over at tilbyde kontorpladser også kan levere en bred vifte af produkter indenfor formidling. Stedet ligger meget smukt ved havnen i Køge. Læs mere her.

Foredrag i går i Ugerløse Sognegård om “100 ting at se”-bøgerne. Blandt de ting, der blev talt om, var manepælen ved Vedbygård, den blå ordinary i Glumsø og den sære røde kæmpekugle i Karrebæksminde.

En grønlandsfarer, en skandalejournalist og en ven af H.C. Andersen. Det var blot nogle af de personligheder, der blev fortalt om, da Jacob Topsøe i dag gæstede Skælskør Bibliotek.

I foredraget var der fokus på to familier – den ene i Skælskør by og den anden i Bisserup lidt længere mod øst. Begge boede der i 1800-tallet, og til sidst blev de flettet sammen via et ægteskab.

Blandt de kendte – men i nogen glad glemte – skælskørske bysbørn er brødrene Vilhelm og Haldor Topsøe. Vilhelm blev journalist og en af Danmarks mest kendte og kontroversielle forfattere, mens Haldor blev bedstefar til en anden Haldor, nemlig ham, der stiftede den verdenskendte virksomhed Haldor Topsøe.

Hvad der heller ikke er så mange, der ved, er, at nogle af H.C. Andersens eventyr opstod på Skælskør-egnen. Et af dem er “Krøblingen”, som Jacob Topsøes tipoldefar har en andel i. Det var ham, der tippede Andersen om en Bisserup-familie, hvor der boede en handicappet dreng. Sammen med en anden lokal handicappet, en pige med kaldenavnet Syge-Margrethe, blev han til hovedpersonen i “Krøblingen”.

Kilderne til de ovenstående fortællinger er mange: Skrevne erindringer, slægtsdatabaser, private arkivalier, bibliografier – og så ikke mindst en meget stor brev- og fotosamling, som Jacob Topsøe fik kendskab til for ganske få år siden. Og har brugt oceaner af tid på at grave sig ned i.

Jacob Topsøe har tidligere holdt foredrag om andre emner, der er dukket frem i slægtens samlinger, herunder arbejdet for danskheden i Sønderjylland og hverdagen i en præstefamilie.

Om aftenen den 25. august 2022 var undertegnede i Alsted Kirke for at fortælle om en af egnens tidligere præster, nemlig Frederik Vilhelm Topsøe, der havde sit virke der i årene 1886-1900.

Foredraget tog udgangspunkt i et enormt og enestående kildemateriale med et væld af detaljer om præsten og hans familie. Undervejs blev der vist eksempler på fotografier fra den ligeledes omfangsrige billedsamling.

Jeg er tipoldebarn af Frederik Vilhelm Topsøe, men vidste ikke meget andet end det, da jeg gik i gang med at undersøge nogle spinkle spor i familiehistorien. Her ca. fem år senere kan jeg bl.a. fortælle om, hvordan Topsøe’erne oplevede både stor lykke og dyb ulykke i deres tid i Alsted.

Tidligere har jeg skrevet om Thyra Topsøe, der gik helhjertet ind i  kampen om danskheden i Slesvig. Artiklen blev bragt i Grænseforeningens magasin Grænsen. Jeg har også holdt et foredrag i Hejls om familien Topsøes tid dér.