I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.
I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.
For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.
Møde i statsrådet lørdag d. 5. maj 1849
Konseilspræsident Moltke*) meddeler, at der ikke er så meget at berette om aktuelle efterretninger fra udlandet.
Kulturminister Madvig gør opmærksom på, at der går et udbredt rygte om, at tre spioner er blevet henrettet ved skydning på Kastellet. Det rygte bør tilbagevises gennem dagbladene, udtaler Madvig.
Finansminister Sponneck fremlægger en sag om eksport af køer. En general i Jylland har bremset forsøg på at føre kvæg sydpå over frontlinjen, og der er efterfølgende stillet forslag om, at man udsteder et totalt forbud mod at udføre kvæg fra noget sted i Jylland. Marineminister Zahrtmann er enig i forslaget. Han påpeger dels, at kvægtransporter kan udgøre en militær sikkerhedsrisiko, og dels, at de vil øge fjendens adgang til levnedsmidler. Finansministeren er derimod forbeholden overfor et indgreb. Han minder om, at handel med kvæg er vigtig for jyderne. Den jyske befolkning har været gennem en hård tid, mens krigen har raset, pointerer han.
Indenrigsminister Bang lancerer et kompromisforslag, som får flertallets tilslutning. Herefter forbydes det i områder under dansk kontrol at udføre kvæg mhp. salg i Slesvig eller Holsten.
Så kommer man til det, der kaldes ”grundlovssagen”. Indenrigsminister Bang videreformidler et forslag om, at det kommende landsting ”blev at sammensætte af en tredjedel af Kongen, en tredjedel af Folkethinget og en tredjedel af Rigets høieste Domstol valgte Medlemmer”. Krigsminister Hansen erklærer, at han går ind for et étkammersystem med relativt få medlemmer, hvoraf en tredjedel kunne udpeges af kongen – alternativt skal det øverste af de to kamre bestå af de ældste af alle de valgte.
Flertallet i Statsrådet mener dog ikke, at der er grund til at tage spørgsmålet om medlemssammensætningen op igen. Der er kommet et kompromisforslag, det såkaldte Bruun-Jespersenske Amendement**), og det er dét, man bør holde sig til nu.
*) Adam Wilhelm Moltke, lensgreve til Bregentved, stod i spidsen for den overgangsregering, der var blevet etableret i marts 1848, og han var også regeringsleder, da Grundloven blev underskrevet 5. juni 1849.
**) Dette forslag, som også endte med at blive endeligt vedtaget, indebar, at man skulle have en vis indtægt og alder for at kunne blive valgt til Landstinget. Kravene til valgbarhed til Folketinget var noget mildere.