For 200 år siden fødte kvinder som udgangspunkt hjemme. Men nogle gange opstod graviditeten udenfor ægteskabet, og så var der ikke noget hjem at føde i. Der kunne Fødselsstiftelsen være en hjælp. Her kunne ugifte kvinder føde anonymt og uden at skulle involvere den biologiske far i sagen.

Fødselsstiftelsen var et prisværdigt foretagende, når nu samfundsnormerne var, som de var. En del selvmord, spædbørnsdrab og sociale katastrofer er formentlig blevet undgået, fordi dette tilbud fandtes. Alligevel var det langt fra altid, at sagerne endte lykkeligt. Når man studerer de såkaldte udsætterprotokoller, kan man se, at påfaldende mange af de uægte børn døde inden for det første halve år. Dette hang uden tvivl sammen med, at spædbørnene oftest kun lige nåede at blive døbt, inden de blev “udsat”, dvs. formidlet videre til en plejefamilie.

Nina Marie Hansen var et af de børn, der overlevede den første farlige tid. Hun er også blandt de mere velbeskrevne børn fra Fødselsstiftelsen, og det er derfor, at jeg overhovedet faldt over lige netop hendes historie.

Hun dukkede nemlig op, da jeg – i en anden anledning – søgte på navnet Topsøe hos Rigsarkivet.

Ganske vist var fødsler i Amaliegade forbundet med en vis navnebeskyttelse udadtil, men i protokollerne finder man som regel de grundlæggende informationer: Hvem var moderen, hvem indleverede barnet, hvem blev barnet overdraget til.

Og i registreringen om lige netop Nina er der endda tilføjet en ekstra oplysning med blyant. Nemlig hvem der mentes at være faderen:

”Den unge hr. Topsøe”!

Hvorfor er denne oplysning med? Og hvad skete der med Nina siden hen? Der findes kun meget sparsomme oplysninger i sagen, men jeg måtte lige vide bare lidt mere, før jeg kunne slippe den. Så jeg gravede videre i Rigsarkivets dokumenter.

Mere om det i næste afsnit …