Bogen “På sprængfarlig mission” udkommer 1. december

Det bliver formentlig på datoen 1. december 2023, at Topsøe Mediers nye bog “På sprængfarlig mission” udkommer. Bogen er på godt 100 sider og rummer fortællinger om mine- og ammunitionsrydning. Den er rigt illustreret, bl.a. med fotos, som bogens medvirkende selv har taget på deres missioner.

Mine- og ammunitionsryddere er ellers ikke dem, der stjæler flest overskrifter i de daglige nyheder. Men de udfører et uhyre vigtigt arbejde – dels mens en krig raser, og dels når den er slut, og der skal ryddes op.

Miner og ueksploderede bomber kan blive liggende i årtier og være til fare for civilbefolkningen. Det gælder ikke kun til lands, men også til vands, hvor eksempelvis fiskere kan få gamle søminer i deres net. Det kræver stor ekspertise – og en god portion koldblodighed – at lokalisere og uskadeliggøre disse miner, der ofte har flere hundrede kilo sprængstof i sig.

Hvordan det konkret foregår, kan du læse om i “På sprængfarlig mission”, hvortil der også er knyttet et website: www.minerydderne.dk. Klik dig endelig derind, og læs mere!

2 tanker om "Bogen “På sprængfarlig mission” udkommer 1. december"

    1. Hej Bodil. Mange tak for din besked. 🙂 Bogen kan bestilles på email jt@topsoemedier.dk. Angiv adresse og foretrukne betalingsform (MobilePay eller faktura). Bogen kan formentlig også bestilles online om få dage – men den er først lige ankommet fra trykkeriet. 🙂 Mvh. Jacob Topsøe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *