I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.
I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.
For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.
Møde i statsrådet lørdag d. 12. maj 1849
Marineminister Zahrtmann meddeler, at der ud for Rostock er opbragt to engelske skonnerter. De var der i strid med blokadebestemmelserne.
En udløber af denne begivenhed er en forespørgsel fra vagtskibschefen i Bæltet. Hvad skal man gøre, når man stopper skibe, og man kan se ud fra dokumenter, at de har brudt blokaden? Statsrådet vedtager at svare vagtskibschefen, at indkrævning af Sund- og Bælttold ikke må blandes sammen med blokaden. Det vil sige, at blokadebrydende skibe ikke skal beslaglægges. Justitsminister Bardenfleth foreslår, at man i anledning af hændelsen ved Rostock informerer briterne om, hvad der er sket, og lader dem forstå, at man kun har ladet skonnerterne sejle videre som et udtryk for velvilje.
Derpå diskuteres grundlovssagen. Man fastholder, hvad der er vedtaget angående rigsretten.*) Et ændringsforslag fra N.F.S. Grundtvig om indfødsret afvises. Grundtvig har ønsket, at der i grundloven gives nemmere adgang til indfødsret for svenskere og nordmænd end for andre udlændinge.**)
En række sager fra Island gennemgås.
Indenrigsminister Bang fremlægger derefter, hvad en stiftamtmand agter at gøre i anledning af fjendens indtrængen i Jylland. Statsrådet er godt tilfreds med stiftamtmandens erklæring. Førnævnte Bang nævner et forslag om, at valgene til landstingene skal foregå vha. stemmesedler, og at kandidaterne ikke må optræde offentligt på selve valgdagen. Også dette forslag er statsrådet positivt overfor.
Læs om det foregående møde her.
*) Junigrundlovens § 73: “Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke.”
**) Junigrundlovens § 54: “Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov.”
