I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.
I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.
For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.
Møde i statsrådet mandag d. 14. maj 1849
De næste diplomatiske skridt i konflikten om Slesvig drøftes. Der tales om at sende diplomater afsted, men det er i givet fald vigtigt, at disse folk har et klart grundlag at arbejde ud fra. Det understreger flere af ministrene i statsrådet.
Kulturminister Madvig mener bl.a., at man først skal sende en diplomat til Berlin, når der fra preusserne er kommet et konkret svar på, hvordan de forestiller sig Slesvigs fremtidige selvstændighed.* Indenrigsminister Bang er inde på noget af det samme, når han siger, at de varierende opfattelser af Slesvigs selvstændighed hidtil har givet anledning til misforståelser mellem parterne. Marineminister Zahrtmann føjer til, at man overfor Preussen skal understrege, at spørgsmålet om Slesvigs fremtidige status ikke vil være påvirket af den aktuelle militære situation, hvor dele af Jylland er besat.
Også til Rusland og England skal der sendes svar som del af de fortsatte forhandlinger, vedtager statsrådet.
Læs om det foregående statsrådsmøde her.
*) Den almindelige opfattelse i Danmark var, at Slesvig skulle adskilles fra Holsten og knyttes tættere til Danmark. Preusserne og de oprørske slesvig-holstenere så imidlertid heri en bestræbelse på at indlemme Slesvig fuldt og helt i det danske rige, og det kunne de ikke acceptere.