I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.
I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.
For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.
Møde i statsrådet mandag d. 7. maj 1849
Finansminister Sponneck rejser spørgsmålet om krigsskat i andre dele af riget: Vestindien, Island, Færøerne og Guinea-kysten. Statsrådet vedtager, at der ikke skal opkræves krigsskat de steder. Navnlig ikke i Vestindien, for der lider man stadig økonomisk under ”den stedfundne Slaveemancipation”.*
Indenrigsminister Bang oplyser, at man i England har udviklet et system, hvor dampskibe udstyres med farvede lanterner. Lanternerne reducerer risikoen for påsejling. Er det ikke værd også at indføre i Danmark? Måske nok, lyder det fra marineminister Zahrtmann, men man bør først behandle forslaget, når dampskibet ”Eider” er kommet hertil. Det skib er nemlig udstyret med netop de lanterne, og så vil man kunne studere systemet nærmere.
Statsrådsmødet afsluttes med en uspecificeret diskussion af grundlovssagen.
Læs om det foregående møde her.
*) Slaveriet var blevet afskaffet under guvernør von Scholten i 1848.
Peter von Scholten var dansk generalguvernør på de dansk-vestindiske øer 1827-1848.