De sidste skridt mod Grundloven: 9. maj 1849

I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.

I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.

For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.


Møde i statsrådet onsdag d. 9. maj 1849

Grundlovssagen diskuteres på foranledning af indenrigsminister Bang. Igen er der i protokollen ingen angivelse af, hvad der præcist bliver talt om, ud over en ændret formulering om skatteopkrævningen.*

Marineminister Zahrtmann oplyser, at der i Helsingør er blevet uddelt papirer med opfordring til at bryde blokaden af de tyske havne.** Dette er allerede forsøgt imødegået ved opslag på Øresunds toldkammer og ved uddeling af eksemplarer deraf til skibsførere. Politiet i Helsingør er blevet instrueret i at holde ekstra godt øje med tyske håndværkssvende og handelsrejsende.

Justitsminister Bardenfleth meddeler, at der vil blive udskrevet 400 våbenøvede artillerister efter begæring af krigsministeren.

Læs om det foregående møde her.

Slaget ved Kolding 23. april 1849 endte med preussisk sejr. Konsekvensen var, at den danske hær blev presset endnu længere mod nord i Jylland. Til gengæld udnyttede Danmark sin overlegenhed til søs.

*) Junigrundloven fastslår, at “ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov”. (§ 51)

**) Flådeblokaden af de tyske østersøhavne blev iværksat 29. april 1848.