Hvad var myndighedernes reaktion på eks-hærchefens flugt fra husarresten i Sorø?
Den første udmelding gik på, at der ikke var noget at komme efter. Ved et pressemøde 17. marts 2003 udtalte Birgitte Vestberg, statsadvokaten for særlige internationale straffesager:
”Det er mit indtryk, at der er gjort dét fra politiets side, der var anledning til at gøre. Der var ikke noget, der tydede på, at han ville forlade landet og ingen indikation på, at han havde ændret sine vaner. Vi har ikke haft noget som helst grundlag for at ønske ændrede restriktioner.”
Denne opfattelse er i modstrid med, hvad Nizar Al-Khazraji selv havde udtalt, og hvad flere personer med kendskab til sagen havde vurderet: Han var yderst interesseret i at komme ud af Danmark.
Et andet argument, der blev fremført, var, at dokumentationen for de krigsforbrydelser, som Nizar Al-Khazraji var sigtet for, ikke på det tidspunkt havde et omfang, der berettigede en traditionel varetægtsfængsling. Først ni måneder senere var sagen klar til at blive sendt videre til justitsministeren, så der kunne træffes afgørelse om at rejse tiltale.
En uge efter pressemødet kom den lettere komiske nyhed om, at Al-Khazraji blev krævet varetægtsfængslet reelt – det skulle være slut med husarrest. Kravet blev rejst med baggrund i, at manden havde ”misbrugt de vilkår, der var” – som det lød fra Frode Olsen fra statsadvokaturen. Selve sagen var uanset hvad sat i bero som følge af flugten.
Politikerne var på ingen måde tilfredse, og den 25. april afgav Folketingets retsudvalg en beretning. Heri afvistes i skarpe vendinger påstanden om, at myndighederne havde gjort nok. Samtidig blev der opfordret til, at der blev lavet tydeligere retningslinjer for håndteringen af lignende sager i fremtiden.
Her et uddrag af beretningen:
”Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) udtrykker kraftig kritik af regeringens håndtering af sagen om den krigsforbrydermistænkte irakiske hærchef og dennes forsvinden.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) finder det utilfredsstillende og kritisabelt, at der ikke var truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre, at den tidligere irakiske hærchef kunne forsvinde. Mindretallet konstaterer samtidig, at myndighedernes vurderinger med hensyn til flugtrisiko m.v. har vist sig at være forkerte, og finder det navnlig kritisabelt, at der ikke i perioden umiddelbart før krigen mod Irak blev taget skridt til at revurdere situationen. Mindretallet finder i den forbindelse, at justitsministeren bærer ansvaret for at føre tilsyn med de myndigheder, der hører under Justitsministeriet.
(…)
Mindretallet i udvalget opfordrer integrationsministeren og justitsministeren til inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser administrativt eller lovgivningsmæssigt at stramme regler og praksis for udlændinge på såkaldt tålt ophold, som er mistænkt for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller anden alvorlig kriminalitet begået uden for Danmark. Mindretallet lægger i den forbindelse vægt på, at der skal være klar hjemmel til, at personer på tålt ophold i Danmark, mod hvem der er rettet begrundet mistanke for sådan alvorlig kriminalitet, kan frihedsberøves eller på anden effektiv måde afskæres fra at unddrage sig retsforfølgning, når der skønnes at være flugtfare eller hensynet til retsbevidstheden gør det påkrævet. Efter mindretallets opfattelse er dette en naturlig følge af, hvad der er tilkendegivet i regeringsgrundlaget om personer på tålt ophold, som er mistænkt for krigsforbrydelser m.v.
Mindretallet i udvalget opfordrer endvidere regeringen til effektivt at virke for, at hærchefen bliver retsforfulgt. Mindretallet betoner, at den danske regering i den forbindelse bør være meget opmærksom på muligheden for, at hærchefen kan retsforfølges i forbindelse med et eventuelt kommende retsopgør vedrørende forbrydelser begået under Saddam Husseins regime i Irak.” (Fra: Beretning om Regeringens håndtering af sagen om den krigsforbrydermistænkte tidligere irakiske hærchef og denne forsvinden)
Læs meget mere om hærchefsagen her.