I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.
I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.
For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.
Møde i statsrådet mandag d. 16. maj 1849
Konseilspræsident Moltke fremhæver en politisk efterretning om Englands ændrede syn på en af våbenstilstandsbetingelserne. Englænderne vil nu foretrække en midlertidig deling, hvor Flensborg og Husum og hele området nord for linjen mellem de to byer bliver besat af den danske hær.
Krigsminister Hansen forkaster enhver form for våbenstilstand.*)
Derefter tales om grundlovsudkastet. Bl.a. fastslås det, at rigsdagen ikke bør udtale sig om det ømtålelige spørgsmål om, hvordan den nye grundlov skal virke i Slesvig. Der drøftes også sproglige valg i lovteksten. Statsrådet vedtager, at der i stedet for “Regent” skal stå “Rigsforstander”.**
Læs om det foregående statsrådsmøde her.
*) Den 26. februar 1849 havde den danske regering opsagt en våbenstilstand. Den næste våbenstilstandsaftale blev indgået 10. juli 1849 kort efter slaget ved Fredericia.
**) Betegnelsen Rigsforstander er nævnt hele ti gange i den vedtagne Junigrundlov. Rigsforstanderen er en stedfortræder for kongen i tilfælde af “Bortreise eller Svaghed” (paragraf 9).