I det sene forår 1849 var de danske politikere ved at lægge sidste hånd på rigets nye, epokegørende grundlov. Men der var også andre ting at tage sig af. Blandt andet var Danmark i krig med Preussen og de oprørske slesvig-holstenere.
I Statsrådet mødtes kongen og ministrene med nogle dages mellemrum for at drøfte situationen i landet. Referaterne fra de møder eksisterer endnu.
For hvert møde frem mod Grundlovens endelige vedtagelse (5. juni 1849) kommer der her på sitet et lille resumé af de forhandlinger, der fandt sted for præcis 175 år siden.
Ministermøde mandag d. 21. maj 1849
De sidste justeringer af grundloven drøftes. Der er enighed om, at det udkast, man nu er nået frem til, skal godkendes af konseilspræsidenten (han er sygemeldt i dag), og derefter sendes det til kongen, som skal underskrive det ved et statsråd. Der vil blive udarbejdet en supplerende tekst i den anledning.
Justitsminister Bardenfleth* gentager sin tidligere fremførte kritik af grundlovsforslaget. Han har betænkeligheder ved § 79 om nævninger**, ved § 76 om retsplejens adskillelse fra forvaltningen, ved § 86 om boligens ukrænkelighed og ved § 91 om bortfald af forholdsregler, der må anvendes over for pressen. Han bryder sig heller ikke om kriterierne for valg og valgbarhed i forhold til landstinget.
Faktisk er justitsministeren så stor modstander af lovudkastet, at han ikke vil kunne lægge hånden på omdannelsen af retsforfatningen. Han vil ikke gå så vidt som til at fraråde kongen at underskrive grundloven, men han vil søge sin afsked som minister, fastslår han.
Læs om det foregående statsrådsmøde her.
*) C.E. Bardenfleth havde som ung været ansat ved hoffet. I marts 1848 havde han overtalt Frederik den 7. til at afskedige sin regering. Bardenfleth var skeptisk overfor demokratiet, men delte Martsministeriets ambition om et Danmark til Ejderen.
**) Junigrundlovens § 79: “Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gjennemføres ved hele Retspleien. I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.” I praksis blev nævninger dog først indført med Retsplejeloven i 1919.
