Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Dansk kurder kræver retssag efter 20 år

Det er nu 20 år siden, at manden, der var hovedperson i den måske største krigsforbrydersag herhjemme, forsvandt fra ejendommen i Sorø.

Her i marts er det 20 år siden, at eks-hærchef Nizar Al-Khazraji flygtede fra sin husarrest i Sorø. Med flugten sluttede også undersøgelserne af de krigsforbrydelser, som han var mistænkt for at have begået.

Men sagen bør genoptages, mener dansk-kurderen Darsim Peshewa.

Han var i sin tid med til at fremlægge den dokumentation, der førte til, at den tidligere irakiske hærchef blev sigtet for forbrydelser mod den kurdiske befolkning i Nordirak. Peshewa fulgte også retsmøderne i Sorø og mener den dag i dag, at det var forkert at lægge sagen i mølposen, alene fordi det lykkedes Al-Khazraji at stikke af i marts 2003.

Darsim Peshewa var med i retten i Sorø i januar 2003, da hærchefens ønske om at forlade Danmark blev afvist (amatøroptagelse til højre). Få uger efter blev kurdernes glæde forvandlet til dyb skuffelse.

Det var en stor smerte for os kurdere,” siger Darsim Peshewa til Topsøe Medier. ”Men man kan nå det endnu. Genoptage afhøringen af vidner og granske sagsakter og lade retten nå frem til en afgørelse om skyldsspørgsmålet. Han behøver ikke være til stede.”

Den folkedrabsmistænkte pensionerede hærchef antages at opholde sig i De Forenede Arabiske Emirater. Der er ingen tegn på, at den danske stat har lagt et stort pres på landet for at få Al-Khazraji udleveret.

Darsim Peshewa forventer da heller ikke, at den sigtede, der i dag er 84 år gammel, nogensinde returnerer til Danmark. Men sagen er efter Peshewas mening så speciel og så alvorlig – op mod en kvart million kurdere blev dræbt, mens Al-Khazraji ledede Saddam Husseins hær -, at de danske myndigheder bør påtage sig opgaven med at undersøge den.

Han henviser bl.a. til sager om terrorisme og forbrydelser begået under Anden Verdenskrig, hvor der er faldet afgørelser på trods af, at de anklagede var fraværende.

Martin Bormann var ikke til stede ved Nürnbergprocessen, da han blev dømt for krigsforbrydelser.

Darsim Peshewa var ikke selv direkte offer for de angreb med bl.a. giftgas, der gik ud over de mange tusind kurdere. Men nogle år tidligere var hans fætter og hans bror blevet henrettet af regimet, og han blev selv udsat for tortur i fængslet, inden han flygtede til Danmark. I dag bor han i Horsens.

Læs meget mere om sagen her.

Hærchefen: Nu er han igen efterlyst! Stor reportage

I marts 2023 er det 20 år siden, at eks-hærchef Nizar Al-Khazraji flygtede fra sin husarrest i Sorø.

Og han nyder fortsat sin pensionisttilværelse blandt arabiske venner – respekteret for sin indsigt i Iraks nyere historie og med millioner af visninger på YouTube. At han mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser i Nordirak, synes ikke at belaste ham.

Men i Danmark sidder der fortsat kurdere, som var ofre for Saddam Hussein-regimets forfølgelser. De mener, at undersøgelsen af Al-Khazrajis handlinger burde genoptages, uagtet at manden selv næppe sætter sine ben i Danmark igen.

Læs reportagen med seneste status på hærchefsagen:

20 år efter flugten

Film for Køge-virksomhed

Blandt Topsøe Mediers opgaver i det snart forgangne år har været redigeringen af en markedsføringsfilm produceret af Værftet.biz i Køge.

Værftet.biz er en relativt nystartet virksomhed, der ud over at tilbyde kontorpladser også kan levere en bred vifte af produkter indenfor formidling. Stedet ligger meget smukt ved havnen i Køge. Læs mere her.

Undervisning i Salen på kontorhotel Værftet, med op til 50 deltagere.
Den stemningsfulde kursus- og foredragssal på Værftet, med udsigt til havneområdet.

Foredrag om de to “100 ting at se”-bøger

Foredrag i Ugerløse Sognegård
Ugerløse Sognegård er bare et af de steder, hvor Topsøe Medier har holdt foredrag på det seneste.

Foredrag i går i Ugerløse Sognegård om “100 ting at se”-bøgerne. Blandt de ting, der blev talt om, var manepælen ved Vedbygård, den blå ordinary i Glumsø og den sære røde kæmpekugle i Karrebæksminde.

Gravet frem af gemmerne: Kendisser fra 1800-tallets Skælskør

En grønlandsfarer, en skandalejournalist og en ven af H.C. Andersen. Det var blot nogle af de personligheder, der blev fortalt om, da Jacob Topsøe i dag gæstede Skælskør Bibliotek.

I foredraget var der fokus på to familier – den ene i Skælskør by og den anden i Bisserup lidt længere mod øst. Begge boede der i 1800-tallet, og til sidst blev de flettet sammen via et ægteskab.

Blandt de kendte – men i nogen glad glemte – skælskørske bysbørn er brødrene Vilhelm og Haldor Topsøe. Vilhelm blev journalist og en af Danmarks mest kendte og kontroversielle forfattere, mens Haldor blev bedstefar til en anden Haldor, nemlig ham, der stiftede den verdenskendte virksomhed Haldor Topsøe.

Hvad der heller ikke er så mange, der ved, er, at nogle af H.C. Andersens eventyr opstod på Skælskør-egnen. Et af dem er “Krøblingen”, som Jacob Topsøes tipoldefar har en andel i. Det var ham, der tippede Andersen om en Bisserup-familie, hvor der boede en handicappet dreng. Sammen med en anden lokal handicappet, en pige med kaldenavnet Syge-Margrethe, blev han til hovedpersonen i “Krøblingen”.

Kilderne til de ovenstående fortællinger er mange: Skrevne erindringer, slægtsdatabaser, private arkivalier, bibliografier – og så ikke mindst en meget stor brev- og fotosamling, som Jacob Topsøe fik kendskab til for ganske få år siden. Og har brugt oceaner af tid på at grave sig ned i.

Jacob Topsøe har tidligere holdt foredrag om andre emner, der er dukket frem i slægtens samlinger, herunder arbejdet for danskheden i Sønderjylland og hverdagen i en præstefamilie.

Foredrag på Skælskør Bibliotek
Foredrag på Skælskør Bibliotek 13. oktober 2022

I præstens fodspor i Alsted

Foredrag i Alsted Kirke
Foto: Anders O. G. Frederiksen

Om aftenen den 25. august 2022 var undertegnede i Alsted Kirke for at fortælle om en af egnens tidligere præster, nemlig Frederik Vilhelm Topsøe, der havde sit virke der i årene 1886-1900.

Foredraget tog udgangspunkt i et enormt og enestående kildemateriale med et væld af detaljer om præsten og hans familie. Undervejs blev der vist eksempler på fotografier fra den ligeledes omfangsrige billedsamling.

Jeg er tipoldebarn af Frederik Vilhelm Topsøe, men vidste ikke meget andet end det, da jeg gik i gang med at undersøge nogle spinkle spor i familiehistorien. Her ca. fem år senere kan jeg bl.a. fortælle om, hvordan Topsøe’erne oplevede både stor lykke og dyb ulykke i deres tid i Alsted.

Tidligere har jeg skrevet om Thyra Topsøe, der gik helhjertet ind i  kampen om danskheden i Slesvig. Artiklen blev bragt i Grænseforeningens magasin Grænsen. Jeg har også holdt et foredrag i Hejls om familien Topsøes tid dér.

Fortidens stemmer 3:3

Der er meget, vi kan takke internettet for. Personligt er jeg lykkelig over, at jeg vha. internettet har kunnet finde hele tre lydklip med stemmer fra personer, som mine tipoldeforældre har været venner med. Jeg havde aldrig drømt om, at det eksisterede – min tipoldemor og tipoldefar er trods alt født i hhv. 1834 og 1837!

Det sidste lydklip i serien er med Morten Eskesen (1826-1913). Han var en kendt jysk lærer og musiker, der især gjorde sig bemærket med sin indsamling og ”rekonstruktion” af gamle nordiske sange. Han var meget berejst og en populær foredragsholder.

Ligesom min tipoldefar, Frederik Vilhelm Topsøe, var Eskesen stærk fortaler for en åndelig oprustning af landbobefolkningen. Dette skulle først og fremmest ske gennem de grundtvigianske fri- og højskoler.

Topsøe og Eskesen var nære venner. De holdt flere foredrag sammen, og der findes en ganske stor samling af breve, som Eskesen har sendt til pastor Topsøe. Eskesen skrev en sang i anledning af Topsøes død i 1900. Fra Eskesens erindringer ved vi, at han mindst én gang var på besøg hos min tipoldemor i Sorø, efter at hun var blevet enke.

I 1907, da Eskesen var 81 år gammel, sang han en række viser for folkemindesamlerne Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen. Sangene blev optaget på en såkaldt fonograf, og selvom lyden ikke er optimal, så er det da fantastisk, at man endnu i dag kan høre stemmen fra en person, der blev født for næsten 200 år siden.

Fortidens stemmer 2:3

I slutningen af 1880’erne kom et nyt stort talent ind på den danske musikscene. Hun hed Ellen Gulbranson (1863-1947) og var operasanger. Hun havde bopæl i Norge, men optrådte flittigt i sit moderland Sverige og i København.

Familien Topsøe var flittige kulturforbrugere, og på et tidspunkt blev de venner med Gulbranson – formentlig ved, at hun under turnéerne havde brug for overnatning, hvilket min tipoldemors bror Andreas var behjælpelig med.

Breve fortæller om, at sangerinden og hendes små børn opholdt sig i hans hjem i op til to uger ad gangen. Der var også planer om et længerevarende ophold i mine tipoldeforældres præstegård i Alsted på Midtsjælland, men om det blev til noget, fremgår ikke af brevmaterialet. Til gengæld ved vi, at mine tipoldeforældres datter Caroline tilbragte adskillige måneder hos familien Gulbranson, der boede på en gård nær Oslo. Caroline Topsøe har bl.a beskrevet, hvordan hun under arbejdet med husholdningen kunne høre Ellen Gulbranson stå og øve sig på opførelsen af August Ennas opera ”Kleopatra”.

I 1896 slog Gulbranson igennem på den helt store scene. Hun blev et fast indslag på den berømte Bayreuth-festival, hvor hun 19 år i træk var et af hovednavnene. Samme år som hun optrådte for sidste gang i Bayreuth, indsang hun ”Ack, Värmeland, du sköna” – en svensk fædrelandshymne.

I klippet indgår et vers derfra.

Fortidens stemmer 1:3

Jeg er så heldig at have adgang til tusinder af breve og fotografier fra den ene gren af min slægt. Så jeg ved, hvordan bl.a. mine tipoldeforældre og deres børn og venner så ud, og jeg ved, hvordan disse mennesker formulerede sig på skrift.

Men at jeg så også under arbejdet med alt dette materiale finder ud af, at der er bevaret lyd fra nogle af disse personer – det giver jo bare det hele et ekstra fascinerende lag.

Jeg har nu produceret en lille serie af små klip med tre personer, som mine tipoldeforældre har kendt personligt. I hvert klip hører man personens stemme, og så er der samtidig en lille film, der viser personen bevæge sig – noget, der er blevet muligt med avancerede videoværktøjer.

De tre lydoptagelser er mellem 90 og 115 år gamle.

Det første klip i serien er med den kendte sønderjyske politiker H.P. Hanssen (1862-1936). Han tilbragte det meste af sin barndom i grænsebyen Hejls, hvor min tipoldefar, Frederik Vilhelm Topsøe (1834-1900), var præst. Min tipoldefar konfirmerede H.P. Hanssen, og en søn, Peter Topsøe, gik senere på højskole med ham. Topsøe’erne brændte for det samme som Hanssen, nemlig danskheden i Sønderjylland.

Talen, som jeg her bringer et kort uddrag af, blev holdt i 1914. Selve optagelsen er dog fra en genindtaling, som H.P. Hanssen lavede i 1932.

Du kan læse mere om H.P. Hanssen på lex.dk.

Historien om en forfader og en lille pige

Digitaliseringen af de offentlige arkiver har markant lettet arbejdet med at forske i slægtshistorie. De vigtigste dokumenter – kirkebøger, folketællinger, dødsattester mv. – er i dag tilgængelige online.

For nylig tog jeg så et kig på arkiverne hos Fødselsstiftelsen. Fødselsstiftelsen var en forløber for Rigshospitalets fødeafdeling. Den blev oprettet i slutningen af 1700-tallet for dels at forbedre ugifte kvinders mulighed for at føde og dels at formidle “uægte” spædbørn videre til plejefamilier.

I dette arkiv fandt jeg til min store overraskelse et navn, der tydede på, at en af mine forfædre har haft et barn, som ingen nogensinde har talt om. Jeg satte mig derpå for at granske sagen nærmere.

Undersøgelsen er mundet ud i tre Facebookopslag, som man kan læse her:

Afsnit 1:
https://www.facebook.com/jatojo/posts/10226334403456570
Eller her.

Afsnit 2:
https://www.facebook.com/jatojo/posts/10226338136949905
Eller her.

Afsnit 3:
https://www.facebook.com/jatojo/posts/10226343045712621
Eller her.